Skræddersy din ferie
Ingen rejsende er ens – og det mener vi heller ikke, at en rejse skal være.
Vores standardpakke danner rammen om en tryg og gennemtænkt togrejse til Italien. Herefter er det dig, der bestemmer, hvordan din ferie skal se ud.
Drømmer du om et ekstra stop gennem Europa, en guidet byvandring, et besøg på en lokal vingård eller et italiensk kokkekursus? Måske ønsker du flere overnatninger i en bestemt by eller særlige oplevelser, som gør rejsen helt unik.
Vi hjælper dig med at sammensætte en rejse, der passer til dine interesser, dit tempo og den måde, du ønsker at opleve Italien på. På den måde bliver din ferie præcis så personlig, som du ønsker den.
Rejsebetingelser
Privatlivspolitik
Aktiviteter til din ferie
På opdagelse i balsamicoens verden
Besøg et lille, familieejet sted i hjertet af Emilia-Romagna, hvor traditionen for balsamico går hånd i hånd med livet på landet. Her får du mulighed for at komme tæt på både familien, stedet og den traditionsrige produktion af Aceto Balsamico Tradizionale di Modena DOP.
Oplevelsen giver et indblik i håndværket og den tålmodighed, der ligger bag den karakteristiske balsamico. Du kommer tæt på den lokale madkultur og får mulighed for at smage på resultatet.
En personlig oplevelse langt fra de store turistattraktioner – og en mulighed for at opleve Emilia-Romagna gennem en familie, deres traditioner og en af områdets helt særlige råvarer.
fra 250 kr
Oplev Bolognas gastronomi fra køkken til vinkælder
Kom helt tæt på den bolognesiske madkultur hos et anerkendt vinhus. Under kyndig vejledning af en ægte sfoglina lærer du at fremstille frisk pasta og tilbereder en klassisk 3-retters menu med rødder i den lokale tradition. Efterfølgende venter et besøg i vinkælderen og en eksklusiv vinsmagning, hvor en professionel sommelier præsenterer tre nøje udvalgte vine, som matches til retterne.
En sanselig oplevelse, hvor italiensk gastronomi, håndværk og vin mødes – og hvor du ikke blot smager på Bologna, men får lov til selv at skabe den.
fra 1200 kr
Rundvisning på vingård med smagning
Kom tæt på vintraditionerne i Emilia-Romagna hos Umberto Cesari, hvor du får mulighed for at opleve områdets lokale druer og smage på nogle af de vine, der bedst fortæller historien om området.
Oplevelsen begynder med en guidet tur i vinkælderen, hvor du får et indblik i vinproduktionen og de traditioner, der ligger bag. Herefter venter en smagning af tre forskellige vine, som serveres sammen med nøje udvalgte lokale specialiteter fra producenter i området.
En hyggelig og sanselig oplevelse, hvor vin og lokale råvarer går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at opleve en lille del af Emilia-Romagnas mad- og vinkultur.
fra 550 kr
Fra olivenlund til olivenolie
Tag med på en sanselig oplevelse, hvor du kommer helt tæt på en af Italiens mest traditionsrige råvarer.
Oplevelsen begynder med en gåtur gennem olivenlundene med udsigt over Santerno-dalen. Herfra fortsætter turen til olivenoliemøllen, hvor du får et indblik i, hvordan de gyldne dråber bliver til. Det hele rundes af med en smagning af stedets ekstra jomfruolivenolier.
En autentisk oplevelse for dig, der gerne vil opleve Italien gennem lokale råvarer, mennesker og traditioner. Varighed 1,5 time. (Begrænset af min. 6 deltager)
fra 330kr
Bologna fra en Vespa
Læg Bolognas historiske centrum bag dig, og oplev byen fra en helt anden side. På en Vespa går turen op gennem de grønne bolognesiske bakker, hvor smukke landskaber, små historiske steder og udsigter over byen venter.
Undervejs besøges blandt andet San Michele in Bosco, det stemningsfulde Hermitage of Ronzano og Sabbiuno-monumentet, inden turen fortsætter til det ikoniske Santuario della Madonna di San Luca. En lokal guide fortæller undervejs om områdets historie og steder, du ellers let ville køre forbi.
En personlig og anderledes måde at opleve Bologna på – med vinden i håret, byen i baggrunden og de italienske bakker som kulisse. Turen varer cirka tre timer og kan også udvides til en heldagsoplevelse med frokost og endnu mere af det bolognesiske landskab.
fra 1000 kr
Bologna food-tour
Oplev Bologna gennem øjnene på en lokal, autoriseret guide. På en privat går tur gennem historien, kunsten og de små fortællinger, der giver byerne deres særlige karakter.
Turene kan tilpasses efter jeres interesser og giver mulighed for at komme lidt tættere på det lokale liv, end man gør på egen hånd. Inklusiv i prisen er maden man smager rundt i lokale udvalgte steder: pasta, charcuteri kød, ost, vin, balsamico og gelato eller chokolade.
En personlig oplevelse for dig, der gerne vil forstå stedet, du besøger – ikke bare se det.
fra 2200 kr
for en gruppe
Opgrader rejsen til første klasse
Gør togrejsen til Italien endnu mere komfortabel med en opgradering til første klasse hele vejen. Nyd den samme smukke rejse gennem Europa, blot med lidt ekstra plads og komfort undervejs.
Det er en mulighed for dig, der gerne vil begynde ferien med ekstra forkælelse – fra det øjeblik du stiger på toget i Danmark, til du ankommer til Italien.
fra 1200kr
Leje af bil i 3 dage
Kom nemt selv rundt i Italien, ved at leje din egen bil
fra 980 kr
Ekstra stop ned igennem europa
Udforsk endnu mere af hvad Europa har at byde på ved at gøre et ekstra stop.
fra 600 kr
Det er naturligvis altid muligt at forlænge turen eller tilføje flere steder i Italien også. Det tager vi nemt en snak om.
Vi er her for dig
— 24/7 —
Vi er altid til at få fat i, på vores vagttelefon. Du står aldrig alene.
Certificeret
— REJSEGARANTIFONDEN —
Medlems nummer 3883
Tilfredse kunder
— KUNDEORIENTERET —
Vi vil gå rigtig langt for vores kunder, og deres oplevelser er det vigtigste for os.

